top of page

Kønssygdomme - når sex kommer med bivirkninger

Opdateret: 17. sep.

Sex er sjovt, men ikke uden risiko. Kender du til nogle af de risici, du kan blive udsat for, når du dyrker sex?


Lad os være ærlige: Ordet “kønssygdom” får de fleste til at tænke på noget ulækkert og pinligt. Sandheden er, at det er meget almindeligt at få en kønssygdom – men det betyder nødvendigvis ikke, at det er uden bivirkninger. Mange kønssygdomme giver ikke symptomer, og det betyder, at du (eller din partner) kan have en uden at vide det.

Selvom kønssygdomme er meget udbredt og ikke skal være pinligt, skal det stadig tages alvorligt, især fordi nogle kønssygdomme kan have langvarige eller permanente konsekvenser. Så vær en guttermand, tænk på dig selv og dine medmennesker, og husk prævention!


Hvad er en kønssygdom?

Kønssygdomme (eller seksuelt overførte infektioner – SOI) er infektioner, der kan smitte gennem sex.

Det gælder både:

  • Vaginalsex

  • Analsex

  • Oralsex

  • Hud-mod-hud kontakt i intimområdet

  • Deling af sexlegetøj


Hvordan smitter de?

De fleste kønssygdomme smitter gennem kropsvæsker (f.eks. sæd, skedesekret, blod) eller direkte hudkontakt med et inficeret område. Det betyder, at du kan blive smittet, selv hvis der ikke er penetration – bare der er tæt intim kontakt.

Overstående betyder også, at du kan få kønssygdomme i og omkring de kropdele, hvor der er kontakt med slimhinder. Det indebærer kønsdele, urinrør, anus, svælg, livsmoderhals og i hovedet - ja, du kan få en kønssygdom i øjet. Sexet, ik'?


Der findes mange forskellige slags kønssygdomme, og der kommer hele tiden nye til. Derfor får du en oversigt over de mest udbredte kønssygdomme i Danmark, og hvordan du spotter og stopper dem.


Klamydia

Symptomer:

  • Ofte ingen symptomer (ca. 50–70 % mærker ingenting)

  • Svie, når du tisser

  • Udflåd fra skeden eller penis

  • Smerter ved sex eller i underlivet

  • Blødning mellem menstruationer

Behandling:

  • Antibiotika (typisk tabletter i 1 uge)

  • Partner(e) skal også behandles

  • Ingen sex før kuren er færdig, og I begge er testet negative

Ricisi ved for sen/manglende behandling:

  • Underlivsbetændelse

  • Bitestikelbetændelse

  • Kroniske underlivssmerter

  • Betændelse i æggelederne, der kan lede til sterilitet


Gonorré

Symptomer:

  • Svie, når du tisser

  • Gult eller grønt udflåd fra penis eller skede

  • Ømme eller hævede testikler

  • Underlivssmerter og evt. blødning uden for menstruation

  • Kan smitte i halsen og give halsbetændelseslignende symptomer

Behandling:

  • Antibiotika (injektion + tabletter)

  • Hurtig behandling er vigtig pga. eventuelle komplikationer

  • Partner(e) skal testes og behandles

Ricisi ved for sen/manglende behandling:

  • Betændelse i kirtler i det berørte område

  • Betændelse i bitestiklerne

  • Infektion i æggelederne, hvilket kan føre til underlivsbetændelse og øge risikoen for sterilitet

  • Reiters syndrom

  • Betændelse af større led, feber og små betændte bylder på huden

  • Kan i meget sjældne tilfælde udvikle sig til en blodforgiftning



Herpes (HSV-1 & HSV-2)

Typiske symptomer ved udbrud:

  • Kløe, svie, prikken eller ømhed i området

  • Små blærer, der brister og bliver til sår

  • Første udbrud kan give feber, hævede lymfeknuder og utilpashed

  • Senere udbrud er ofte mildere

Behandling:

  • Der findes ingen kur – virussen forbliver i kroppen

  • Antivirale tabletter eller creme kan forkorte udbrud og mindske symptomer

  • Smertelindring med fx saltvand, ispakninger eller lokalbedøvende gel

  • Ved meget hyppige udbrud: Forebyggende antiviral behandling efter lægens vurdering

HSV-1 (typisk mundherpes):

  • Små, væskefyldte blærer omkring munden eller på læberne (“forkølelsessår”)

  • Kan også smitte til kønsområdet ved oralsex

  • Mange bliver smittet som børn

  • Kan være tilbagevendende

HSV-2 (typisk kønsherpes):

  • Blærer og sår i kønsområdet

  • Ofte kraftigere første udbrud end HSV-1

  • Kan være tilbagevendende

  • Kan i sjældne tilfælde smitte fra mor til barn under fødsel

Fælles fakta for HSV-1 og HSV-2:

  • Virussen bliver permanent i kroppen og kan ligge “i dvale” i nervebanerne uden symptomer

  • Man kan have herpes uden nogensinde at have haft synlige udbrud

  • Smitte kan ske, selv når der ikke er sår eller blærer, pga. såkaldt asymptomatisk virusudskillelse

  • Smitter ved hud-til-hud kontakt (mund, kønsdele, anus)

  • Kan gå i udbrud pga. dårligt immunforsvar, stress, dårlig søvn, menstruation m.m.


HPV-infektion

Symptomer:

  • Ofte ingen symptomer

  • Kan give kønsvorter (små hudfarvede eller rødlige knopper)

Behandling:

  • Kønsvorter kan fjernes med creme, frysning eller laser

  • HPV kan ikke fjernes fra kroppen, men immunforsvaret bekæmper ofte infektionen selv

  • HPV-vaccine forebygger mod de mest risikable typer

Udvikling af HPV på sigt:

  • Nogle HPV-typer kan på længere sigt give kræft i livmoderhals, endetarm, penis, hals og mund

  • Kan give celleforandringer


HIV

Symptomer:

  • Kort efter smitte: influenzalignende symptomer (feber, ondt i halsen, træthed)

  • Langtidsinfektion uden symptomer

  • Uden behandling: gradvis svækkelse af immunforsvaret (AIDS)

Behandling:

  • Livslang antiviral behandling (HIV-medicin)

  • Holder virusmængden så lav, at man ikke smitter og kan leve et normalt liv

  • Regelmæssige blodprøver og opfølgning hos læge

Ricisi ved for sen/manglende behandling:

  • HIV angreber immunforsvaret, og behandles det ikke, kan man udvikle AIDS

  • AIDS er det sidste sygdomsstadie, hvor immunforsvaret er nedbrudt - hvilket man desværre ikke overlever

  • Svækkelse af immunforsvaret kan gøre kroppen mindre mondstandsdygtig overfor forskellige typer af kræft og infektioner



  • Test dig selv – og beskyt andre



  • Bliv testet, hvis du har haft ubeskyttet sex med en ny partner

  • Brug kondom eller slikkelap – både ved penetrerende og oralsex

  • Del ikke sexlegetøj uden at vaske eller bruge kondom på det

  • Vær åben med dine partnere om testresultater


Hvis du bliver smittet er det er ikke verdens undergang. Mange kønssygdomme kan behandles nemt med medicin.

Følg og færdiggør behandlingen – selv hvis symptomerne forsvinder hurtigt.

HUSK at informere dine partnere, så de også kan blive testet og behandlet. Med sex følger et ansvar for at alle er trygge, beskyttede og raske – også efter sex.


Procentdel der oplever symptomer på nogle af Danmarks mest udbredte kønssygdomme
Procentdel der oplever symptomer på nogle af Danmarks mest udbredte kønssygdomme

________________


Kilder, hvis du bare lære mere:

 
 
 

Kommentarer


Logo til Livas Lune Hule

Vil du ha' mere?

Brug for at kontakte mig?
Udfyld formularen under Spørg Liva!
Send mig en DM på instagram: livaslunehule
Eller send mig en mail på livaslunehule@gmail.com


 

Har du brug for hjælp?

 

Hvis du har spørgsmål eller brug for at tale med nogen om sex, krop, følelser eller grænser, kan du altid ringe eller skrive til:

    •    Sexlinien: 70 20 30 32 – anonym rådgivning om sex, prævention og meget mere.

    •    Børnetelefonen: 116 111 – en gratis og anonym hotline for børn og unge.

    •    LGBT+ Hotline (LGBT Danmark): 33 33 05 05 – støtte til spørgsmål om seksualitet og kønsidentitet.

    •    UngeTelefonen (Psykiatrifonden): 70 20 00 16 – hjælp til psykiske udfordringer og stress.

 

Derudover kan du finde mere information og chatrådgivning på:

    •    www.sexogsamfund.dk

    •    www.ungtilung.dk

 

Du er ikke alene – der er altid nogen, der vil lytte og hjælpe.

© 2035 by Livas Lune Hule. Powered and secured by Wix 

bottom of page