top of page

Prævention – gode valg, bedre sex

Opdateret: 17. sep.

Prævention er alt det, der kan hjælpe dig med at undgå graviditet og/eller beskytte mod kønssygdomme. Det er ikke kun et praktisk valg – det er også en kæmpe ro i maven at vide, at man har styr på det.


Hvorfor overhovedet bruge prævention?

  • Du beskytter dig selv og dine partnere mod kønssygdomme, der kan give både ubehag og langvarige problemer.

  • Du kan have sex med ro på, fordi du har taget ansvar for din egen krop.

  • Du beskytter dig selv og dine partnere mod uønsket graviditet.


Forskellige præventionsformer

Kondom den eneste metode, sammen med Femidom, der både beskytter mod graviditet og kønssygdomme – hvis det anvendes korrekt og dækker hele det inficerede område. Hvis dette ikke er tilfældet, kan man stadig risikere at smitte eller blive smittet.

  • Billige, nemme at bruge, fås i mange størrelser og smage – kan sprænge, hvis man ikke bruger dem korrekt (og nej, to kondomer ovenpå hinanden er ikke dobbelt beskyttelse – det er dobbelt risiko). Hvis du har en penis, kan det være en god idé at prøve dig frem, inden du skal bruge et kondom. Find et kondom der passer dig og føles tilpas, så du er godt “klædt på” og beskyttet,

  • når du skal have sex.

    "For stor til kondom"? Seriøst? Jeg har set videoer af folk, der trækker kondomer op over deres underarme uden problemer. Så hvis et kondom kan klare en underarm, kan dit "monster" også tæmmes ;-)


P-piller et hormonelt præparat, der tages dagligt.

  • Giver ofte mere regelmæssige menstruationer, kan mindske smerter – Beskytter ikke mod kønssygdomme, og du skal huske dem hver dag, helst på samme tidspunkt af døgnet.

  • P-piller tages som regel i 21 dage, hvorefter der kan holdes 7 dages pause og man kan opleve en menstruationslignende blødning.

  • Man kan også tage p-piller uden pause, hvor man kan opleve at pletbløde. Hold 3-4 dages pause med p-pillerne, hvis blødningerne varer længere end en uge.


Hormonspiral/Kobberspiral et lille T-formet stykke plastik eller kobber, der sættes op i livmoderen. Hormonspiralen indeholder (sjovt nok) hormoner, mens en kobberspiral ikke gør.

  • Holder i 3-10 år, alt efter hvilken du får sat op. Her behøver du ikke tænke over det i hverdagen – skal sættes op af en læge eller en gynækolog. Jeg anbefaler at tage 2 pamol og 1 ipren inden opsættelse, da flere oplever det ubehageligt eller smertefuldt. Du kan også altid bede om at blive bedøvet.

  • Hormonspiralen virker ved at udskille hormonet gestagen, der gør livmoderhalsens slim tykkere, hvilket gør det svært for sædceller at trænge igennem. Hormonet gør også livmoderslimhinden tyndere og mindre modtagelig for et befrugtet æg. Spiralen kan i nogle tilfælde hæmme ægløsning. Nogle brugere oplever at deres menstruation bliver mildere eller stopper.

  • Kobberspiralen virker ved at udskiller kobber-ion, som er giftigt for sædceller. Kobberet i spiralen ændrer også her livmoderslimhindens tykkelse og er ikke modtagelig overfor æg. Spiralen er hormonfri, men brugere oplever ofte kraftigere smerter og blødning under menses.


P-stav et lille stykke plastik, der placeres under huden i armen og frigiver hormoner.

  • Holder i op til 3 år, diskret og effektiv – Beskytter ikke mod kønssygdomme, og nogle oplever ændret blødningsmønster.

  • Staven frigiver, ligesom hormonspiralen, hormonet gestagen og har derfor samme virkning.


Femidom – kondom til personer med vagina En tynd "pose" med ringe i begge ender, der sættes ind i skeden før sex.

  • Beskytter mod graviditet og kønssygdomme - hvis den dækker det inficerede område. Kan sættes ind op til 8 timer før. Du styrer beskyttelsen – men den kan være lidt svær at finde i butikkerne.


Fortrydelsespille en enkelt pille, der købes på apoteket. Skal tages indenfor 72 timer, men gerne så hurtigt som muligt.

  • Shit happens! Vi kan have taget alle vores forbehold, været grundige og forsigtige og alligevel ryger kondomet af, eller sprænger. Der er fortrydelsespiller gode, men hvis du ofte har ubeskyttet sex og ikke ønsker at blive gravid, er det både bedre og billigere at få fast prævention.

  • Pillen kan forhindre eller forsinke ægløsningen, så der ikke sker befrugtning af æg. Pillen kan også påvirke livmoderslimhinden, så et æg der allerede er blevet befrugtet har sværere ved at hænge ved. Pillen kan ikke påvirke eller stoppe en allerede begyndt graviditet.

  • Selvom kroppen på længere sigt ikke lider under brugen af fortrydelsespiller, er det ikke en sikker måde at beskytte sig, hverken i forhold til sygdom eller graviditet. Man kan opleve ubehag og forstyrrelse i sin menstruation, når man har taget pillen.


Andre metoder minipiller, p-plaster, p-ring, pessar, sæddræbende creme, slikkelapper. De har forskellige fordele og ulemper, og det vigtigste er at finde noget, der passer til dig og din livsstil – her vil jeg anbefale dig at spørge din læge til råds, hvis du ikke selv er sikker på dit valg. Det er også vigtigt at huske på, at al medicin har bivirkninger, og det er godt at sætte sig ind i, hvordan din krop kan blive påvirket af forskellig medicin.


IKKE anbefalede præventionsformer:

  • Pull-out metoden: Jojo, det kan godt være, at sex føles bedst uden kondom. Men pull-out metoden beskytter hverken mod kønssygdomme eller graviditet ligegyldigt hvor hurtig du tror, du er. Penis producerer nemlig præ-sperm, længe før udløsning, som også kan indeholde sædceller og derfor befrugte æg. Så selvom du når at trække penis ud, inden udløsning, betyder det ikke, at du har vundet racet.


💡 Tip 1: Brug altid kondom, hvis du ikke er 100% sikker på din partners teststatus. Det kan være romantisk nok at stole på nogen – men det er endnu mere romantisk at passe på sig selv.

💡 Tip 2: Bliv altid testet for kønssygdomme, når du har haft sex med en ny partner – også selvom I har brugt kondom. Nogle kønssygdomme har ingen/sparsomme symptomer, og det er derfor vigtigt altid at være på den sikre side.

💡 Tip 3: Kønssygdomme kan også spredes via oralsex. Klamydia smitter for eksempel ved kontakt mellem slimhinder. Det vil sige, at du kan få klamydia i munden, øjnene, i skeden, i urinrøret og i anus. Måske prævention ikke var så skidt en idé igen – kondom og slikkelapper tager 1. pladsen hér.


Trin-for-trin guide til korrekt brug af kondom

____________________

 
 
 

Kommentarer


Logo til Livas Lune Hule

Vil du ha' mere?

Brug for at kontakte mig?
Udfyld formularen under Spørg Liva!
Send mig en DM på instagram: livaslunehule
Eller send mig en mail på livaslunehule@gmail.com


 

Har du brug for hjælp?

 

Hvis du har spørgsmål eller brug for at tale med nogen om sex, krop, følelser eller grænser, kan du altid ringe eller skrive til:

    •    Sexlinien: 70 20 30 32 – anonym rådgivning om sex, prævention og meget mere.

    •    Børnetelefonen: 116 111 – en gratis og anonym hotline for børn og unge.

    •    LGBT+ Hotline (LGBT Danmark): 33 33 05 05 – støtte til spørgsmål om seksualitet og kønsidentitet.

    •    UngeTelefonen (Psykiatrifonden): 70 20 00 16 – hjælp til psykiske udfordringer og stress.

 

Derudover kan du finde mere information og chatrådgivning på:

    •    www.sexogsamfund.dk

    •    www.ungtilung.dk

 

Du er ikke alene – der er altid nogen, der vil lytte og hjælpe.

© 2035 by Livas Lune Hule. Powered and secured by Wix 

bottom of page