Samtykke - den vigtigste regel i sex
- livaslunehule

- 11. aug.
- 3 min læsning
Opdateret: 12. sep.
Hvad betyder samtykke?
Samtykke betyder, at alle parter er enige om at gøre noget – i dette tilfælde seksuel aktivitet. Det skal være frivilligt, tydeligt og bevidst. Ingen må føle sig presset, manipuleret eller tvunget.
Hvorfor er samtykke vigtigt?
• Det sikrer, at alle har det godt og føler sig trygge.
• Det er grundlaget for sund, respektfuld sex.
• Uden samtykke er seksuel aktivitet ulovlig og kan betegnes som overgreb.
• Samtykke kan altid trækkes tilbage, også midt i en situation.
Hvad siger loven?
I Danmark er den seksuelle lavalder 15 år. Det betyder, at man ikke må have sex med nogen under 15 år, hvis man selv er over 15 år, da dette er ulovligt.
Det er dog ikke ulovligt at være seksuel aktiv før man er 15 år, og to 14-årige må derfor godt dyrke sex.
Det er i Danmark også forbudt at indlede et seksuelt forhold med personer under 18 år, som man har et autoritetsforhold til - f.eks. lærer, pædagog eller andet.
Sex uden samtykke er strafbart, uanset alder.
Lovene i Danmark er indført for at beskytte børn og unge mod misbrug fra voksne.
Hvordan giver man samtykke?
• Verbalt: Et klart “ja” er altid bedst.
• Kropssprog: Kan vise samtykke, men det skal være tydeligt og gensidigt.
• Samtykke skal være aktivt – det er ikke nok at tie stille eller ikke sige nej.
• Det skal være frivilligt og uden pres.
Eksempler på, hvor der ikke er samtykke:
• Når en person siger nej, er i tvivl, er stille eller viser modstand.
• Når en person er bevidstløs eller for påvirket af alkohol eller stoffer til at give samtykke.
• Når nogen presser, manipulerer eller truer for at få sex.
• Hvis en person er under den seksuelle lavalder, altså 15 år.
• Hvis samtykke gives, men så trækkes tilbage undervejs, og aktiviteten fortsætter.
Eksempler på, hvor der er samtykke:
• To mennesker snakker åbent om, hvad de har lyst til, og begge siger ja.
• Der siges klart ja, både verbalt og gennem kropssprog, og det er gensidigt.
• Samtykke gives frivilligt uden pres eller manipulation.
• Begge parter er bevidste og ved, hvad de går ind til.
Myter om samtykke
• Myte: “Hvis man har haft sex med en person før, har man altid ret til at have sex med samme person igen.”
Fakta: Nej, samtykke skal gives hver gang – også hvis man har været sammen før.
• Myte: “Hvis man ikke siger nej, er det et ja.”
Fakta: Stilhed er ikke et ja. Samtykke skal være aktivt.
• Myte: “Man skal altid sige ja højt.”
Fakta: Et klart, frivilligt ja kan også komme fra tydeligt kropssprog, men det skal være gensidigt og sikkert. Er du det mindste i tvivl, så lad være.
Sådan kan du sikre samtykke i praksis:
• Spørg direkte: “Har du lyst til det her?”
• Vær opmærksom på både verbale og non-verbale signaler. Altså hvad der bliver sagt og hvad deres kropssprog siger.
• Respekter et nej eller tøven uden at presse.
• Husk, at samtykke kan trækkes tilbage. Stop med det samme, hvis nogen ændrer mening.
• Drop udtrykkene "narrefisse" og "narrepik". Det er altid okay at springe fra, selv hvis man har snakket om eller lagt op til sex. Hvis du ikke kan accepterer det, lyder det mere som om det dig der er naren her.
Kort opsummering
Samtykke handler om respekt, kommunikation, frihed til at sige ja eller nej, selvbestemmelsesret og ret til at bestemme over eget liv og krop. Det er grundlaget for tryg og god sex for alle.
Samtykke-tjekliste ✅
• Har I begge sagt “ja” til det, der sker?
• Er I begge helt enige og føler I jer trygge?
• Er alle enige uden pres eller manipulation?
• Er én af jer, eller jer begge, for påvirket af alkohol eller stoffer til at kunne tænke klart?
• Er I begge over 15 år?
• Husk, du kan altid sige “nej” eller stoppe – også selvom I har været i gang i 10 minutter!
• Sørg for, at din partner ikke er for påvirket og at de er ved bevidstheden!
Jeg synes helt sikkert du skal se den her animation om samtykke, i linket nedenfor. Her samlignes samtykke med en kop te - skørt ikke? Men det giver SÅ god mening.

Kilder:
Straffeloven (Danmark): Seksuel lavalder og samtykke. Retsinformation.dk
Sex & Samfund: Information om samtykke og seksuel sundhed. sexogsamfund.dk
Børns Vilkår: Seksuel lavalder og børns rettigheder. boerns-vilkaar.dk




Kommentarer